Sådan plejer du dine vandrestøvler

Vores vandresko skal kunne klare til meget. Vi bruger vores vandresko i al slags vejr, og vi er ikke bange for at få mudder på skoene, men al dette har også en påvirkning på skoenes holdbarhed. Vores vandresko bliver nemlig slidte, desto mere vi bruger dem, og det kan godt påvirke deres evne til at holde fødderne komfortable og tørre. Vi vil derfor i dette blogindlæg sætte fokus på plejen af vandresko, så deres levetid forhåbentligt forlænges.

Pleje af vandresko

Det er først og fremmest vigtigt, at du sørger for, at dine sko får lov til at tørre ordentligt, når du har været ude i regnvejr med dem. Når dine vandresko er våde, kan du med fordel stille dem et sted, hvor de indirekte får varme – ved at gøre dette beskytter du skoenes materialer bedst muligt, samtidig med at de bliver helt tørre indeni.

Går der længe mellem dine friluftsture, så er det en god ide, at du renser dine sko ordentligt, før du gemmer dem væk i skabet. Ved indimellem at rense dine vandresko vedligeholdes dets materialer og fremstår de som nye i længere tid. Du renser dine sko, ved at fjerne jord og anden snavs med en våd klud eller børste, herefter kan du påføre Nikwax – Fabric & leather med en svamp eller spray og lade det sidde i 2 minutter, hvorefter du fjerner det overskydende med en opvredet klud. Efter dette kan du med fordel stille dine sko til tørre i noget tid, før du gemmer dem væk i skabet.
Ved at anvende et produkt som Nikwax – Fabric & Leather sørger du for, at dine sko er vandafvisende samtidig med, at de bibeholder skoens optimale åndbarhed.

Har du vandresko med lædermateriale, og ønsker du at vedligeholde dennes blødhed, så kan du med fordel anvende Nikwax – Conditioner. Dette plejemiddel anvendes til blødgøring af nyt læderfodtøj eller handsker, men kan også anvendes til at genoprette smidigheden i udtørret læder.

Slutteligt kan du anvende Nikwax – Nubuck & Suede til at vedligeholde og rense dine vandresko af ruskind eller nubuck. Dette middel anvendes for at vedligeholde eller øge vandreskoenes vandtætte hinde og bevare åndbarheden, således at skoenes levetid og holdbarhed forlænges.

Held og lykke med dine vandresko – og har du endnu ikke nogle, så kig med her.